Informationsmøder
Hver måned afholder vi lokale informationsmøder over hele verden. Vi kalder dem informationsmøder, og de handler om livet som laryngektomeret. Det er en chance for at møde andre i dit nærområde, der også er laryngektomerede samt at møde din lokale Atos produktspecialist.
Vi er til stede for at støtte dig, hvad end du lige er kommet hjem fra hospitalet eller du har levet med din laryngektomi gennem flere år. Det gør vi blandt andet gennem vores lokale informationsmøder. Målet er at bringe folk sammen fra dit nærområde samt give dig mulighed for at få svar på dine specifikke spørgsmål. Vi oplever igen og igen, at deltagerne inspirerer hinanden til at prøve nye ting på nye måder. Oftest går mange derfra med inspiration til at få endnu mere ud af sit liv. I løbet af året arrangerer vi mange informationsmøder over hele Danmark. Der er typisk tilmeldt et mindre antal, ca. 3-8 deltagere. Har du en ven eller en ægtefælle, du ønsker at tage med, er det selvfølgelig helt ok. Vores produktspecialist vil typisk starte mødet med at give dig ny inspiration eller viden, men det der oftest sker er, at diskussionen og spørgsmålene driver samtalen og resten af mødet.
Vil du gerne med til et informationsmøde?

Hvad siger tidligere deltagere?
To par, der deltog i et informationsmøde i USA i august 2017, fandt ud af, at de boede i den samme lille by uden, at de nogensinde havde mødt hinanden. Den ene var blevet opereret for over 6 år siden, hvor den anden var blevet opereret inden for det sidste år. Udover at forklare den ny opererede, hvorfor han skulle bruge sin HME hele dagen, så kunne “veteranen” også give en masse andre gode råd om blandt andet at rejse. Da informationsmødet sluttede var parrene blevet gode venner, konerne udvekslede numre og nu planlægger de en rejse sammen!